Santenay Rouge Les Charmes, René Lequin-Colin, Bourgogne, Frankrig 2020

Område
Bourgogne
Druesort
Pinot Noir
Årgang
2020
Alkoholprocent
13%
299,00 kr
299,00 kr

Les Charmes har masser af smag. Smagen af de lyse, røde bær – især hindbær og jordbær træder tydeligt frem. Selvom vinen spiller på de lette og forfinede Pinot-noter, så er der både kraft og styrke i denne Santenay fra René Lequin-Colin. Der er noget kølighed over den, den er elegant og forfinet og har masser af saft, uden vinen bliver tynd og stram - den læsker og drikker virkelig nemt.

Læs mere om vinen

Santenay Rouge Les Charmes, René Lequin-Colin, Bourgogne, Frankrig 2020

Du får masser af Bourgogne i denne enkeltmarks Santenay. Du får frugtige bær som hindbær, jordbær og kirsebær, florale noter, tørhed, glæde og lidt urtet præg og næse af sommerregn på en tør markvej og hertil en smule skovbund og svampe. Skovbunden og svampene vil træde tydeligere frem, når vinen bliver 3-4 år gammel.

Saftigheden er stor, og frugten er glat og poleret, syren er præcis og tilpas, det hele er præcist og legende let. Alligevel har Les Charmes nerve, rygrad og personlighed, og så læsker den godt, så munden hele tiden er ren og renset og klar til en tår mere.

Vinen er en rigtig terroir vin, der kun kommer fra en enkelt mark, nemlig marken Les Charmes. Det er, hvad den er – charmerende!

Vinen har et andet udtryk end Francois Lequins to andre røde enkeltmarks Santenay’er (La Comme og Passe-Temps). Prøv at smage de tre vine op mod hinanden og oplev, hvor stor forskel terroiret på den enkelte mark gør for smagen i vinene.

Vinen ligger på træfade i 12 måneder. 15% nye og resten på anden og tredje passage. Der laves blot nogle få tusinde flasker af vinen om året, hvoraf det danske marked får nogle hundrede.

Vinen er certificeret økologisk.